Mobbepolitik

ANTIMOBBESTRATEGI, TRIVSEL, FORÆLDRESAMARBEJDE OG SÆRLIGE FORHOLD

Vores elever skal trives i et miljø der er præget af tryghed, omsorg, glæde og gensidig respekt.

Indledning

Vi er et skoletilbud, der sætter en ære i, at vores elever til stadighed udvikler sig personligt, socialt og fagligt. Sammenhængen imellem god, faglig læring og god trivsel er en integreret forståelsesramme i vores hverdag, undervisning og samarbejde. Vi accepterer ikke ekskludering af nogen art. Vi vægter derimod, at alle vores elever kan indgå i et fællesskab og føler sig ligeværdige med hver deres personlighed.

 

Trivsel

God trivsel ser vi som en tilstand hos vores elever, når de på hver deres måde udviser overskud, gåpåmod og glæde. God trivsel kræver et læringsmiljø præget af tryghed, omsorg, glæde og gensidig respekt. God trivsel er ikke en statisk tilstand, men en tilstand, der til stadighed skal arbejdes med, med flere pædagogiske tilgange. Der er mange forhold, der kan påvirke en elevs gode trivsel, og vi værdsætter at samarbejde tæt med forældre om elevens trivsel.

Drillerier

Alle skal kunne lære at tage imod og håndtere godmodige drillerier. En humoristisk tilgang til hinanden og evnen til ironisk distance til sig selv, skaber tryghed, god stemning og godmodig accept af alle vores forskelligheder.

Konflikter

Konflikter imellem elever er et udtryk for, at der er modstridende interesser eller behov. Konflikter er ofte begrundet i misforståelser.

Mobning

Vi forstår mobning som gentagne handlinger, der krænker og opleves nedgørende og skamfulde. Mobning kan foregå bevidst og ubevidst. Mobning ekskluderer fra fællesskabet og udspringer af utrygge kulturer. Vi accepterer ikke mobning af nogen art. Mobning kan også foregå digitalt og digital mobning er lige så ekskluderende som mobning i det fysiske rum.

 

Tiltag og forhold der fremmer den gode trivsel, et godt læringsmiljø og skaber forhold, der minimerer mobning og ekskludering fra fællesskabet

  • Der afholdes kontinuerligt fælles kursusaktivitet for det pædagogiske personale med fokus på trivselsarbejde, klasseledelse, det gode forældresamarbejde og inden for pædagogiske/psykologiske/faglige emner.
  • Alle klasselærere udarbejder årligt trivselsplaner, der beskriver mål og handling i arbejdet med trivsel.
  • Der afholdes på alle klassetrin klasseteammøder, hvor trivselsplaner gennemgås og revideres, og hvor der sættes nye mål for klassens samlede trivsel og enkelte elevers trivsel.
  • Skolens AKT-vejlederteam (AKT står for adfærd, kontakt og trivsel) bidrager med sparring og tiltag til klasselærere vedrørende elever, der ikke er i trivsel, eller forebyggende trivselsarbejde gældende for klassen som samlet hele. Alle vores AKT-vejledere er uddannet efter gældende regler for AKT-vejledere.
  • Kommunens SSP og skolens SSP-ansvarlige er ansvarlige for oplæg og kontakt der fremmer vore elevers samlede trivsel.

 

Forældresamarbejde

Et godt forældresamarbejde understøtter elevernes gode udvikling og læring, og

vi ser forældre som de vigtigste samarbejdspartnere omkring vores elever.

I samarbejdet mellem skole og hjem tager vi tingene i opløbet – og ikke først, når de har udviklet sig til egentlige problemer. Fra skolens side betyder det, at vi ikke venter med at gå i dialog med hjemmet om oplevede udfordringer til de planlagte skole-hjem-samtale, men at vi henvender os med det samme. Samme tilgang ønsker vi fra forældrene; at de henvender sig ved selv den mindste bekymring. Det skaber tryghed for forældrene, at de ved, at døren altid står åben, og som skole betyder det, at der kan iværksættes pædagogiske tiltag, inden det oplevede udvikler sig til større pædagogiske udfordringer.

Vi vægter at kommunikere med forældre på en positiv, saglig og konstruktiv facon til fysiske samtaler såvel som i det skrevne ord. Denne tilgang forventer vi også af vores forældre. En positiv løsningsorienteret og nuanceret tilgang fra alle parter til en given problemstilling, giver altid den allerbedste løsning for vore elever.

 

Kommunikation med skilte forældre ved fælles forældremyndighed eller forældre uden forældremyndighed

Fælles forældremyndighed

Ved delt forældremyndighed har begge forældre pligt til at følge barnets skolegang på ForældreIntra, samt at kommunikere med skolens ansatte og ledelse om deres barns trivsel og læring.

Ved fælles forældremyndighed forudsætter skolen, at forældrene samarbejder om deres barns skolegang. Derfor har skolen som udgangspunkt ikke pligt til at underrette begge forældre særskilt om barnets skolegang, ligesom skolen heller ikke er forpligtet til at tilbyde separate skole-hjem-samtaler eller lignende.

Uenighed imellem skilte forældre og skolens opgave

Det er skolens opgave at forholde sig til uenighed imellem forældre, hvis uenigheden angår forhold, der påvirker et barns skoletrivsel på markant vis.

Det er ikke skoles opgave at være mægler eller blive informeret om indbyrdes uenighed af privat karakter forældre imellem.

 

Forhold der kræver dokumentation

Vedrørende reduceret skema

Reduceret skema skal aftales imellem forældre, ledelse, eksterne parter og klasselærer. Begrebet ”reduceret skema” hører ind under bestemmelserne i ”Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand”. En elev kan få reduceret skema, hvis eleven ikke kan deltage i den fulde undervisning. Årsagen kan være diagnoser, psykiske og fysiske årsager. Det fremgår af ”Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand” kapitel 4 § 12, stk. 3, at ”undervisningstiden kan med forældrenes tilslutning nedsættes, hvis elevens helbred ifølge lægeerklæring ikke tillader gennemførelse af fuld undervisning.”

Forældre er ansvarlige for at indhente lægeerklæring, hvis en elev skal tildeles reduceret skema. Skolen betaler for lægeerklæringen.