Skolens oplysningspligt om indsamling af personoplysninger

1) Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?

Hulvej Privatskole er etableret på Hulvej 19, 8700 Horsens samt børnehave placeret på Krudthusvej 3B, 8700 Horsens.
Vi kan kontaktes på telefonnummer 76255280 samt på e-mailadresse info@hulvejprivatskole.dk.
Skolens CVR-nummer er 51068211.

2) Formålene med og retsgrundlaget for behandling af dine og dit barns personoplysninger

Vi behandler dine oplysninger for at kunne opfylde vores forpligtelser som skole, der følger af lov om friskoler og private grundskoler mv. og dertilhørende regler. Eksempelvis indhenter vi elev- og forældreoplysninger i forbindelse med en elevs optagelse på skolen for at kunne søge statstilskud.

Vi indhenter også personoplysninger om bestyrelsesmedlemmer, fordi lovgivningen kræver det, og vi anvender oplysninger om eksterne samarbejdspartnere i henhold til den kontrakt, vi har med disse.

3) Kategori af personoplysninger

Vi behandler overordnet alene almindelige oplysninger som f.eks. navn, adresse mv., men i enkelte tilfælde behandler vi en særlig kategori af personoplysninger (følsomme oplysninger) som f.eks. helbredsoplysninger om barnet. Dette sker efter indhentelse af konkret samtykke hertil.

4) Modtagere eller kategori af modtagere

Som udgangspunkt er det alene skolen, der anvender personoplysninger, som vi har om en elev eller forældre. Skolen har retningslinjer for, hvilke konkrete personoplysninger, der anvendes, og hvornår en medarbejder har adgang til personoplysninger om elever og forældre. Eksempelvis er det som udgangspunkt alene skolens leder, som har adgang til alle oplysninger, og klasselæreren har alene adgang til oplysninger om det barn, som læreren er klasselærer for.

Vi videregiver også oplysninger til Undervisningsministeriet og andre offentlige myndigheder, når vi efter reglerne er forpligtet.

Skolen bruger dog også eksterne leverandører i forhold til f.eks. elektronisk behandling af data (se link til vores databehandlere). Disse eksterne parter behandler alene vores personoplysninger i henhold til den instruks, som fremgår af en databehandleraftale, som skolen har indgået med leverandøren.

5) Opbevaring af personoplysninger

Skolen opbevarer personoplysninger i henhold til retningslinjer på området. Overordnet opbevarer vi alene personoplysninger, så længe det er nødvendigt for at opfylde vores forpligtelser som skole. Eksempelvis sletter vi som udgangspunkt oplysninger om elever og forældre, når eleven forlader skolen.

6) Retten til at trække samtykke tilbage

Du har til hver en tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Dette kan du gøre ved at kontakte os på de kontaktoplysninger, der fremgår ovenfor af pkt. 1.

Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunkt for tilbagetrækningen. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.

7) Dine rettigheder

Efter databeskyttelsesregler har en registreret en række rettigheder i forhold til skolens behandling af personoplysninger.
Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.

Ret til at se oplysninger (indsigtsret)
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig og en række andre oplysninger.

Skolen kan tage et gebyr for dette arbejde. Gebyret skal være et rimeligt gebyr under hensyn til de administrative omkostninger ved at give de pågældende oplysninger. Indsigt i op til 20 sider pr. sag udleveres uden gebyr. For hver efterfølgende side opkræves 10 kr; dog max 200 kr.

Ret til berigtigelse
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig rettet.

Ret til sletning
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.

Ret til begrænsning af behandling
Du har i visse tilfælde ret til at få begrænset behandlingen af dine oplysninger. Hvis ud har ret til at få begrænset behandlingen – må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke eller med henblik på, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

Ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.

Ret til at transmittere
Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra en dataansvarlig til en anden uden hindring.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

8) Klage til Datatilsynet
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, som vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på datatilsynet.dk.

Følg os på Facebook og YouTube

Hulvej Privatskole

Hulvej Privatskole er en privatskole i Horsens med fokus på faglighed, fællesskab og bevægelse. Hulvej Privatskole er certificeret som Danmarks første DGI Profilskole.

Åbent hus datoer

17. november
12.00-13.00 Informationsmøde, ledige pladser, 0. klasse, august 2019
16. januar 2019:
19.00 10. klasse på Hulvej Privatskole
28. april 2019: 
12.30-13.30 Børnehave
14.00 Hulvej Privatskole

Socialt

Kontakt

Copyright 2018 Hulvej Privatskole – All Rights Reserved. Designet af Ravn Hjemmesider