Whistleblower-politik 2026
Alle virksomheder med 50+ medarbejdere have implementeret en Whistleblower-ordning. Formålet med at
etablere en Whistleblowerordning er at sikre åbenhed og gennemsigtighed i forhold til eventuelle ulovligheder
og alvorlige uregelmæssigheder på den enkelte arbejdsplads.
Hulvej Privatskole har etableret en whistleblowerordning, der giver medarbejdere og andre med tilknytning til
skolen eller dagtilbuddet mulighed for fortroligt at indberette oplysninger om alvorlige forhold. Formålet med
ordningen er at sikre, at alvorlige lovovertrædelser, uregelmæssigheder eller andre kritisable forhold kan
håndteres og undersøges på en betryggende og fortrolig måde. Ordningen skal samtidig bidrage til at beskytte
personer, der foretager indberetninger i god tro.
Whistleblowerordningen er et supplement til de almindelige muligheder for dialog med ledelse, tillids- og
arbejdsmiljørepræsentanter og er primært beregnet til indberetning af alvorlige eller kritisable forhold for
arbejdspladsen eller dens medarbejdere.
Indberetninger sendes til whistleblower@hulvejprivatskole.dk.
Ved indberetning opfordres du til at beskrive forholdet så præcist som muligt og hvis muligt vedlægge relevant
dokumentation.
Hvem kan indberette til Hulvej Privatskoles Whistleblowerordning?
Du kan foretage indberetning til Hulvej Privatskoles Whistleblowerordning, hvis:
- Du er eller har været ansat ved Hulvej Privatskole
- Du har været i betragtning til en stilling ved Hulvej Privatskole i det omfang, at indberetningen vedrører
oplysninger, der er erhvervet i forbindelse med ansættelsesprocessen eller andre før-kontraktlige
forhandlinger. - Du er samarbejdspartner (herunder selvstændig erhvervsdrivende), som Hulvej Privatskole
samarbejder med. Persongruppen omfatter også ansatte hos samarbejdspartneren, underleverandør
af varer eller tjenesteydelser til Hulvej Privatskole. - Du er frivillig, lønnet eller ulønnet praktikant ved Hulvej Privatskole.
Andre, f.eks. elever og forældre, vil som udgangspunkt ikke være omfattet.
Hvem modtager indberetningen?
Adgangen til whistleblower-postkassen er begrænset til følgende udpegede modtagere:
- Tillidsrepræsentanten (TR) for skolen
- Tillidsrepræsentanten (TR) for dagtilbuddet
- Arbejdsmiljørepræsentanten (AMR) for skolen
- Arbejdsmiljørepræsentanten (AMR) for dagtilbuddet
Disse personer er ansvarlige for at modtage, vurdere og følge op på indberetningerne.
Fortrolighed og datasikkerhed
Whistleblower-postkassen er etableret som en særskilt delt postkasse i Microsoft365.
- Kun de udpegede modtagere har adgang til postkassen
- Adgangsrettigheder administreres og dokumenteres i Microsoft365
- Der føres revisionslog over administrative handlinger, så ændringer i adgangsrettigheder og andre administrative aktiviteter kan dokumenteres
- Administratorer må ikke tilgå eller behandle indholdet af indberetninger
- Ved globale søgninger på tværs af organisationens mailkonti og mails, eksempelvis via Microsoft365
eDiscovery, gælder en særlig procedure, hvor whistleblower-postkassen aktivt fravælges. Det er ikke teknisk muligt at blokere en specifik mailkonto fra sådanne søgninger, og beskyttelsen sker derfor gennem fastlagte administrative procedurer og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger. - Kommunikation til og fra postkassen beskyttes ved hjælp af kryptering via TLS 1.2 og TLS 1.3
- Oplysninger behandles i overensstemmelse med gældende databeskyttelsesregler.
Alle indberetninger behandles med størst mulig fortrolighed.
Hvad kan du whistleblowe om?
Whistleblowere kan indberette om forhold, der har fundet sted eller vil finde sted i Hulvej Privatskole, og som whistlebloweren er kommet i besiddelse af i en arbejdsrelateret aktivitet. Der kan indberettes om:
- Overtrædelser af lovgivningen
- Økonomisk kriminalitet, svig, bedrageri eller underslæb
- Bestikkelse eller korruption
- Alvorlige brud på interne retningslinjer
- Grove eller gentagne overtrædelser af arbejdsmiljøregler
- Chikane, diskrimination eller anden grov krænkende adfærd
- Misbrug af betroet stilling
- Alvorlige forhold, som kan medføre væsentlig skade på personer, elever, børn eller institutionen
Oplistningen er ikke udtømmende. Hver indberetning vurderes konkret.
Ordningen er som udgangspunkt ikke beregnet til:
- Almindelige samarbejdsvanskeligheder
- Faglige uenigheder
- Utilfredshed med ledelsesmæssige beslutninger
- Mindre overtrædelser af interne retningslinjer
- Almindelige personalesager
Sådanne forhold bør normalt håndteres gennem de sædvanlige ledelses- og samarbejdskanaler.
Beskyttelse af dig som whistleblower og den berørte person
Personer, der foretager en indberetning i god tro, er beskyttet mod repressalier. Det betyder blandt andet, at
man ikke må udsættes for:
– Trusler
– Chikane eller diskrimination
– Usaglige ansættelsesretlige konsekvenser
– Forringede arbejdsforhold
– Andre negative følger som konsekvens af indberetningen
Beskyttelsen gælder også, hvis det efterfølgende viser sig, at mistanken ikke kunne bekræftes, så længe
indberetningen er foretaget i god tro. Whistleblowerens identitet behandles fortroligt og videregives kun, hvis
det er nødvendigt for sagens behandling eller følger af lovgivningen.
Behandling af indberetninger
Når der modtages en indberetning:
1. Du modtager en bekræftelse på modtagelsen senest 7 dage efter indberetningen
2. Sagen vurderes af de udpegede modtagere
3. Der foretages eventuelt yderligere undersøgelser eller indhentes supplerende oplysninger
4. Der iværksættes relevante tiltag, hvis indberetningen giver anledning hertil
5. Du modtager som udgangspunkt feedback om sagens håndtering senest 3 måneder efter
bekræftelsen på modtagelsen
Af hensyn til fortrolighed, persondataregler eller sagens karakter kan der være begrænsninger på, hvilke
oplysninger der kan gives under og efter sagens behandling.
Ekstern whistleblowerordning
Du er ikke forpligtet til først at anvende Hulvej Privatskoles interne whistleblowerordning. Du kan også benytte
den eksterne whistleblowerordning, som administreres af Datatilsynet. Yderligere information findes på
www.whistleblower.dk.