Priser og tilskud
Skoletakster 2024-25
Bestyrelsen har på sit møde i maj 2024 fastsat takster for skolepenge og SFO-betaling for skoleåret 2024/2025. Hvert år i maj fastsætter bestyrelsen taksterne for skolen for den følgende periode fra august til juli.
Indmeldelsesgebyr
Ved indmeldelse på skolens venteliste betales et indmeldelsesgebyr på kr. 1.500. Beløbet refunderes ikke efterfølgende.
Skolepenge
Pr. august 2024 fastsættes skolepenge til 1.750 kr. pr. måned i 12 måneder.
Særligt for 9. og 10. årgang
Som noget nyt gældende fra skoleåret 2024/2025 betales skolepenge for 9./10. årgang over 11 måneder. Den månedlige takst for disse to årgange er derfor 1.909 kr./mnd. fra august til juni måned i skoleåret 2024/2025.
Særligt for 10. årgang
Udover de normale skolepenge betales der i 10. klasse 950 kr. yderligere hver måned. Dette beløb dækker de studierejser og fordybelsesdage, der er i 10. klasse i løbet af skolåret. Betalingen løber, ligesom skolepengene, i 11 måneder.
Søskendemoderation
Hulvej T-shirt
Ved skolestart vil alle elever få udleveret en Hulvej T-shirt. T-shirten følger eleven gennem sin skolegang og kan til hver en tid byttes til en større størrelse, når eleven vokser ud af blusen. Hvis T-shirten er blevet væk, kan en ny købes for 165 kr.
Betaling via Betalingsservice
Betaling af skolepenge foregår via Betalingsservice. Er betalingen ikke tilknyttet Betalingsservice, opkræves et fakturagebyr på 49 kr. Ved for sent indbetaling af skolepenge, opkræves rykkergebyr på 100 kr.
Tilmeld din betaling til Betalingsservice – kundenummeret er debitornummeret på tilsendte girokort. Kender du ikke dit kundenummer, kontakt da administrationen på 7625 5280.
Udmeldelse fra skolen
Ved udmeldelse af skolen betales fuldt ud for den måned, hvori elevens skolegang ophører + 1 måneds skolepenge.
Udmeldelse af SFO og skole finder sted elektronisk via blanketter, som du finder her.
Elever på 9. og 10. årgang udmeldes automatisk pr. 31. juli i afgangsåret.
Fripladsmidler
Hulvej Privatskole modtager hvert år et beløb fra Fordelingssekretariatet til nedbringelse af skolepenge. Ansøgningsskema kan findes på ForældreIntra i august måned, og ansøgningsfristen er 1. september. Ansøgningen afleveres til skolens administration.
Hjemmet modtager i december besked om, hvorvidt der bevilges nedslag i skolepengene. Skolen følger retningslinjerne, der er fastlagt af Fordelingssekretariatet, og tildelingen er udelukkende baseret på husstandsindkomsten. Tildelt fripladstilskud modregnes skolepengene i januar, februar og marts måned.
Udover at søge fripladstilskud ved Fordelingssekretariatet, er der ingen mulighed for tilskud til skolepengene.
Transport mellem skole og hjem
Forældre sørger selv for indkøb af buskort til børnenes transport til og fra skole. Hulvej Privatskole administrerer og formidler et befordringstilskud, der i en vis udstrækning kan refundere en mindre del af udgiften.
Tilskuddet gives kun efter ansøgning og fordeles i forhold til et afstandskriterium. Der kan kun søges en gang årligt og søges for et helt skoleår ad gangen. Ansøgning om befordringstilskud sker via ForældreIntra i løbet af efteråret, og tilskuddet modregnes forventeligt i skolepengene i december eller januar måned.
SFO takster
Priser 2024/2025
Månedlig pris for SFO er 1325 kr.
SFO-betaling sker over 11 måneder (august-juni). Den ordinære SFO-betaling er for pasning i de 200 skoledage. Herudover kan forekomme opkrævning for feriepasning i skoleferierne.
Vær opmærksom på, at SFO’en holder lukket i juleferien samt fra 7/7-31/7 2025.
Sommerferiepasning 2025 i SFO’en
Juli måned er betalingsfri. I 2025 tilbydes der sommerferiepasning i SFO’en i uge 27 og 32 ved tilmelding i Hulen. Opkrævning af sommerferiepasning foretages normalt i maj måned sammen med skolepengene.
Pris for feriepasning i SFO’en
1 uge: 1.000 kr.
2 uger: 1.500 kr.
3 uger: 2.000 kr.
Børnehave takster
Børnehavebetaling løber over 11 måneder (august-juni). I juli måned foretages der opkrævning, hvis der ønskes sommerferiepasning – se mere om sommerferiepasning længere nede på siden.
Hvert år i maj fastsætter bestyrelsen taksterne for børnehaven for den følgende periode fra august til juli.
Børnehavetakster fra august 2024
Dagtilbudstakst: 2.125 kr.
Deltidsplads: 1.600 kr.
Fuldkostordning*: 817 kr.
Samlet udgift for fuldtidsplads: 2.942 kr.
Samlet månedlig udgift for deltidsplads: 2.417 kr.
* Fuldkostordning er forældrebestemt.
Børnehavetakster fra august 2023
Dagtilbudstakst: 1.997 kr.
Deltidsplads: 1.500 kr.
Fuldkostordning*: 817 kr.
Samlet udgift for fuldtidsplads: 2.814 kr.
Samlet månedlig udgift for deltidsplads: 2.317 kr.
* Fuldkostordning er forældrebestemt.
Børnehavepasning i sommerferien 2025
Uge 27, 28, 29, 30 og 31
1 uge: 1.275 kr.
2 uger: 2.120 kr.
3 eller 4 uger: 2.750 kr.
Prisen er inkl. obligatorisk madordning.
Betaling for feriepasning opkræves sammen med den ordinære opkrævning i juni måned.
Fripladstilskud
Forældre med barn i Børnehaven Hulvej Privatskole har mulighed for at søge fripladstilskud – både på pasningsdelen og madordningen.
Fripladstilskuddet søges gennem Horsens Kommune via den Digitale Pladsanvisning. Der skal altid betales det beløb, der opkræves fra Hulvej Privatskole.
Friplads søges gennem Horsens Kommune og er ansøgningen godkendt, vil tilskuddet den første måned muligvis ikke være fratrukket opkrævningen fra Hulvej Privatskole. Det skyldes, at reguleringen den pågældende måned kommer direkte fra Horsens Kommune. Tilskuddet udbetales via NemKonto fra Horsens Kommune. Derfor er det vigtigt altid at betale det beløb, der bliver opkrævet fra Hulvej Privatskole.
Horsens Kommune giver kun fripladstilskud i forhold til deres egne takster. Evt. difference mellem Horsens Kommunes takster og Børnehavens Hulvej Privatskoles takster betales af forældrene.
Søskendetilskud
Forældre med flere børn i pasningstilbud i Horsens Kommune får søskendetilskud. Det betyder, at der betales fuld pris for den dyreste institutionsplads og halv pris på den billigste. Selvom Børnehaven Hulvej Privatskole er en privat børnehave, får forældre stadig kommunal søskenderabat på pasningen.
Søskendetilskuddet kører automatisk. Hulvej Privatskole får besked fra Horsens Kommune om hvilke børn, der er berettiget til søskendetilskuddet. Beløbet trækkes automatisk fra den månedlige opkrævning.
Vær opmærksom på, at der ikke ydes søskendetilskud, hvis man har et barn i Børnehaven Hulvej Privatskole og et barn i Hulvej Privatskole eller SFO, da børnehaven får kommunalt tilskud, hvorimod skoledelen får statstilskud.
Deltidsplads
Med virkning fra 1. januar 2019 har forældre på barsel ret til en deltidsplads i et dagtilbud på 30 timer om ugen.
Retningslinjer for en deltidsplads
Du skal som minimum være fraværende i 40 % af din arbejdstid. Hvis du er fuldtidsansat betyder det, at du skal være fraværende mindst 15 timer om ugen.
Du bestemmer selv, hvornår på ugen og hvornår på dagen du placerer de 30 timer, som deltidspladsen omfatter.
Dit barns fremmøde bliver registreret i dagtilbuddet, ud fra hvornår barnet kommer og går. Hvis dit barn er der mere end 30 timer på en uge, overgår deltidspladsen automatisk til en almindelig fuldtidsplads.
Din deltidsplads skal begynde den 1. i en måned. Den kan tidligst begynde den førstkommende 1., efter du har ret til fravær efter barselsloven.
Du skal afholde dit fravær i én sammenhængende periode. Hvis I har fravær efter barselsloven i direkte forlængelse af hinanden, betragtes det som en sammenhængende periode.
Ønsker du at gøre brug af retten til en deltidsplads i Børnehaven Hulvej Privatskole, skal du indsende ansøgning om deltidsplads til din opholdskommune; for langt de fleste forældre i Børnehaven Hulvej Privatskole er det Horsens Kommune. Ansøgningsskemaet ved Horsens Kommune rekvireres ved henvendelse til den Kommunale Pladsanvisning eller kan findes på Horsens Kommunes hjemmeside.
Ansøgningen skal indsendes senest 2 måneder, før der ønskes at gøre brug af deltidspladsen.
Taksten for en deltidsplads samt obligatorisk fuldkostordning kan findes under børnehavens priser længere oppe på siden.
Deltidspladsen ophører
Den sidste hverdag i den måned, hvor retten til fravær udløber, eller hvis dit fravær afbrydes eller på anden måde ophører. Du kan dog afbryde dit fravær i op til fem uger, uden at din deltidsplads ophører. Herefter bliver din deltidsplads automatisk til en fuldtidsplads.
Du har pligt til at oplyse til både kommune og dagtilbud, hvis dit fravær afbrydes i en periode på mere end fem uger, eller hvis fraværet af anden grund afbrydes.