4.-6. klasse
Fag
Fag i 4. klasse
Dansk, matematik, religion, historie, natur og teknologi, engelsk, musik, billedkunst, idræt, svømning og blokfag.
Fag i 5. klasse
Dansk, matematik, religion, historie, natur og teknologi, engelsk, tysk, musik, billedkunst, idræt, svømning og blokfag.
Fag i 6. klasse
Dansk, matematik, religion, historie, natur og teknik, engelsk, tysk, musik, billedkunst, idræt og blokfag.
Vi anser lektier som en helt naturlig del af det at være elev på en grundskole.
Lektier øver eleven i at kunne arbejde selvstændigt, fordybe sig og træne forskellige faglige færdigheder.
Forældre får ved lektielæsning mulighed for at få indsigt i deres barns faglige standpunkt, koncentrationsevne og hvilke strategier barnet anvender til at løse en given opgave.
Bevægelse og blokfag
Eleverne har på mellemtrinet 3 nye obligatoriske fag som bloktimer. Disse 3 fag er: Håndværk/design, Boldspil, Spring/rytme. Eleverne får også obligatorisk idræt samt svømning på 4. og 5. årgang.
I obligatorisk idræt tages udgangspunkt i børnenes motoriske udvikling. Der tilrettelægges en undervisning, der tilgodeser den enkelte elev. Der laves forløb, der tilgodeser forskellen på piger og drenge. Der skal gennem differentieret undervisning forsøges at tillære eleverne nye færdigheder og kompetencer såvel kropsligt som socialt.
Eleverne modtager svømmeundervisning, hvor der vil blive arbejdet med følgende: Vandtilvænning, vandaktiviteter, flyde, dykke, snorkle, svømmedisciplinerne: Rygcrawl, crawl, bryst, lav ryg. Spring fra kant, skammel og vipper, vendinger badesikkerhed og hygiejne.