IT-support
Selvhjælp til elever
Inde på www.mit.skoleit.dk kan alle skolens elever finde genveje til installation af Office-pakken, skolens printere og andet skolerelevant software.
Alt hvad du skal gøre, er at logge ind med dit SkoleIT-login. Dit SkoleIT-login består af et brugernavn og en adgangskode.
Elever fra 0.-3. klasse får udleveret deres SkoleIT-login af deres klasselærer. Hvis der ændres i adgangskoden på disse klassetrin, kan læreren som udgangspunkt ikke hjælpe igen.
Elever fra 4.-10. klasse kender deres brugernavn fra tidligere og har mulighed for at ændre sin adgangskode inde på www.mit.skoleit.dk.
IT-hjælp på YouTube
Tjek også Hulvej Privatskoles YouTube-kanal, hvor du bl.a. kan finde svar på problemer med Microsoft Teams og vores print-løsning.
IT-hjælp på YouTube
Tjek også Hulvej Privatskoles YouTube-kanal, hvor du bl.a. kan finde svar på problemer med Microsoft Teams og vores print-løsning.
Ofte stillede IT-spørgsmål
Tryk på spørgsmålet for at få svar
Her kan du finde en række ofte stillede IT-spørgsmål om bl.a. computerkrav, køb af computer, installation af print, hjælp til ForældreIntra og ForældreIntra-appen m.m.
Tryk på spørgsmålet for at udvide kassen og læse svaret. Hvis du har et spørgsmål, der ikke besvares her, er du velkommen til at kontakte en IT-ansvarlig på skolen.
Hvilken slags computer skal vi købe?
Hulvej Privatskole anbefaler ikke specifikke computermærker eller -modeller. De fleste kendte mærker laver gode computere til skolebrug. Skolens egne computere er af mærket Lenovo, men vi ser også mange elever, der f.eks. har computere af mærket Acer, HP, MacBook osv.
Ovenfor kan du se Hulvej Privatskoles computerkrav. Her kan du se minimumskravene for, hvad en computer skal indeholde til skolebrug, og her kan du også se vores anbefalinger, hvis computeren skal kunne lidt mere end det for at være mere fremtidsikret.
Hvis computeren, ved siden af skolebrug, også skal bruges til f.eks. gaming eller videoredigering, bør computeren overgå vores minimumskrav. Hvis computeren kun er til skolearbejde, bør minimumskravene være tilstrækkeligt.
Skal man købe programmer/apps/software til undervisningsbrug?
Nej. Alle programmer, der bruges i undervisningen, er enten gratis-programmer eller leveres af skolen. Det er derfor ikke nødvendigt at investere i f.eks. Office-pakken eller lignende.
Skal jeg købe et antivirusprogram?
Det er op til jer. Skolen tilbyder ikke et antivirusprogram, fordi vores netforbindelse i første omgang er sikret og vil advare, hvis eleverne besøger hjemmesider, der er kendt for virus eller lignende.
Antivirustjenester er dog sjældent en dårlig investering. For selvom skolens netforbindelse er beskyttet, bruger eleverne typisk også deres computere på andre netværk, når de ikke er på skolen, og vi ser fra tid til anden, at elevcomputere kan blive ramt, hvis de har downloadet eller trykket på noget ved et uheld.
Hvis I beslutter jer for at købe et antivirusprogram, kan I vælge ud fra jeres specifikke behov og budget. De IT-rådgivere, vi forhører os hos, anbefaler ingen specifikke, men råder blot til at vælge blandt de store udbydere. Kendte navne som Norton, McAfee, Avast, Bitdefender eller lignende er alle anerkendte antivirustjenester, og hvis man leder efter noget bestemt (f.eks. password-, phishing- eller browser-beskyttelse, VPN eller andet), kan man vælge udbyder ud fra dét. Og husk at sikre jer, at programmerne kan køre på både Windows og Mac.
Skal min computer være inden for en bestemt prisklasse?
Nej, det er helt op til jer. Som tommelfingerregel kan man sige, at størrelsen af investeringen som udgangspunkt kan følge elevens alder.
Elever i indskolingen bør ikke have for dyr en computer, fordi de ofte ikke har behov for tunge programmer. Desuden kan det være en god idé at vælge en robust computer i tilfælde af, at computeren over tid vil få nogle knubs, fordi den bliver tabt, får slag i tasken osv.
Omvendt kan det være en god idé at købe en bedre computer, når eleven når mod udskolingen. På den måde har eleven også en god og pålidelige computer, som kører fornuftigt under prøver og eksamener, og som måske kan følge eleven i hans eller hendes videre færd f.eks. på en ungdomsuddannelse.
Skal jeg købe en Windows-PC eller en MacBook?
Det er helt op til jer. De programmer og IT-tjenester, som skolen bruger, kører optimalt i begge styresystemer. Der kan være forskel på prisklasserne på en Windows og en Mac, og derfor ser vi oftest, at Mac-computere anvendes hen mod udskolingen. Men begge dele bør køre gnidningsfrit fra 2. til 10. klasse.
Kan eleverne bruge en Chromebook?
Ja og nej. Chromebooks kan køre alle skolens programmer, men vi anbefaler ikke at købe Chromebooks (selvom sælgere ofte anbefaler dem til skolebrug). Chromebooks er bygget op omkring Googles produkter, og dem bruger vi ikke. Vi bruger Microsofts produkter. Desuden er tekniske problemer (f.eks. med wifi eller printere) ofte særligt indviklede at løse på en Chromebook.
Så hvis I alligevel overvejer at købe en computer fra ny, så anbefaler vi en Windows- eller Mac-computer. Hvis eleven i forvejen har en Chromebook, kan den dog godt bruges.
Jeg går ud til sommer. Hvad sker der med mine filer i Teams og OneDrive?
Vigtigt: Afgangselever skal huske at tage deres filer med sig!
Elever, der går ud til sommer, skal huske deres filer i Teams og OneDrive. Filerne skal nemlig gemmes manuelt, hvis man vil undgå, at de bliver slettet til sommer. For skoleåret 2021/2022 skal det gøres inden d. 24. juni 2022.
Læs alt om hvordan lige her: https://easyiq.dk/faa-dine-filer-med-naar-du-stopper/
Jeg skifter skole. Hvad sker der med mine filer i Teams og OneDrive?
Vigtigt: Elever og medarbejdere, der stopper, skal huske at tage deres filer med sig!
Hvis en elev eller medarbejder stopper på Hulvej Privatskole og starter på en anden skole, har du 30 dage fra du er startet det nye sted til tage backup af dine gamle filer. Derefter vil de blive slettet permanent.
Hvis en elev eller medarbejder stopper på Hulvej Privatskole og ikke starter på en anden skole, har du 90 dage fra den dag, du stopper, til at tage backup af dine gamle filer. Derefter vil de blive slettet permanent.
Læs alt om hvordan lige her: https://easyiq.dk/faa-dine-filer-med-naar-du-stopper/
Hvordan får jeg installeret skolens printere?
Se vores video-guides øverst på siden. På få minutter får du vist og forklaret trin for trin, hvordan du aktiverer dit SkoleIT-login og installerer printerne.
Hvordan fungerer ForældreIntra-hjemmesiden?
Du kan som forælder finde hjælp til ForældreIntra her: https://tinyurl.com/vejledning-til-foraeldre
Og du kan til enhver tid se en samlet oversigt over vejledninger til ForældreIntra her: https://tinyurl.com/oversigt-over-vejledninger
Hvordan fungerer ForældreIntra-appen?
Appen hedder ForældreIntra og har et grønt logo med bogstaverne FI. Du kan finde hjælp til ForældreIntra-appen her: https://tinyurl.com/app-til-foraeldre
Og du kan til enhver tid se en samlet oversigt over vejledninger til ForældreIntra her: https://tinyurl.com/oversigt-over-vejledninger
Hvorfor printer min Mac på begge sider af papiret?
Hvis du printer fra Mac-computer, og der udskrives på begge sider af papiret, selvom du kun vil printe på forsiden af papiret, kan problemet som regel løses med få klik.
Følg denne vejledning.
Kontakt
Mikkel Møller Vilhelmsen og Anja Bilberg L. Pedersen er ansvarlige for skolens og børnehavens IT- og kommunikationssystemer.
Mail: IT@hulvejprivatskole.dk
Kan kontaktes vedrørende problemer inden for skoleregi, der eksempelvis vedrører Office-pakken, Teams, SkoleIT-login, Unilogin, printere, SkoleWiFi, ForældreIntra og lignende.
IT-kontoret kan findes på skolen i Hulvej 13 mellem skolebiblioteket og skolens SFO, Hulen.
Som udgangspunkt prioriterer Anja og Mikkel IT-henvendelser fra 08.00-11.30.
Fjernsupport
Download Teamviewer for at få fjernsupport på din Windows-PC eller MacBook. Med TeamViewer kan vi fjernstyre din computerskærm fra skolen med din tilladelse. Og når problemet er løst, får du kontrollen tilbage.
Support ydes i forbindelse med problemer, der relaterer sig til skolens software, licenser osv.
Fjernsupport
Download Teamviewer for at få fjernsupport på din Windows-PC eller MacBook. Med TeamViewer kan vi fjernstyre din computerskærm fra skolen med din tilladelse. Og når problemet er løst, får du kontrollen tilbage.
Support ydes i forbindelse med problemer, der relaterer sig til skolens software, licenser osv.