værdigrundlag
Hulvej Privatskoles kerneværdier er faglighed, fællesskab og bevægelse. Disse kerneværdier er kimen i vores arbejde og tilgange.
Vision og mission
Vores vision er at skabe et miljø, hvor den enkelte udvikler fundamentet for et rigt og aktivt liv.
Vores ambition er, at alle børnehavens og skolens børn og elever oplever fællesskabet. Herigennem udvikler de faglige og sociale kompetencer, der giver dem det bedst mulige afsæt for deres videre læringsrejse og dannelse.
Vores mission er at skabe robuste individer, der har viden og evner til at mestre livet.
Vores vigtigste formål er at skabe faglige og sociale rammer for børn og unge, der gør, at de udfordres, udvikles og kontinuerligt bygger på deres viden og kompetencer. Deres faglige og sociale kompetencer skal lede frem mod, at de bliver i stand til at træffe for dem de rigtige valg og aktivt indgå i lokale, nationale og globale fællesskaber.
kerneopgaven
Kerneopgaven for undervisningsområdet er med et positivt og reflekteret menneskesyn at danne og uddanne alle skolens elever personligt, fagligt og socialt til livet i et demokratisk samfund efter grundskolen.

Faglighed
Vi ser høj faglighed som essensen i at udvikle børn og unge, der gennem deres liv kan reflektere, tage stilling, prioritere, undersøge og tage ansvar. Vi ønsker, at de kan bruge deres faglige ballast videre under uddannelse, på deres karrievej, i samfundet og verden – men også i eget liv generelt.
Vi vil være en skole, hvor ansatte prioriterer høj og alsidig faglighed samt har høje ambitioner og tro på elevernes evner og ressourcer.
Vi arbejder for at trivsel og læring følges tæt, og tror på at disse forstærker hinanden. Succesoplevelser med læring fremmer trivsel – og trivsel fremmer lyst til læring.
Fællesskab
Vi er en skole, som vægter fællesskabet højt i alle dets forskellige former. Målet er, at børnene lærer at indgå i forskellige fællesskaber, hvor de opøver evner som tolerance, lydhørhed og fleksibilitet. Det er vores ønske og bestræbelser, at alle oplever at høre til samt at føle sig trygge og accepterede.
Et sundt skolefællesskab fremmer ikke kun akademisk eller erhvervsuddannelsesmæssig succes, men også trivsel og personlig udvikling hos eleverne til at kunne mestre eget liv og til at kunne indgå i et demokratisk samfund.
De ansatte har ansvar for at skabe rammer for sunde fællesskaber for børnene – samt faglige, kollegiale fællesskaber.
Fællesskab
Vi er en skole, som vægter fællesskabet højt i alle dets forskellige former. Målet er, at børnene lærer at indgå i forskellige fællesskaber, hvor de opøver evner som tolerance, lydhørhed og fleksibilitet. Det er vores ønske og bestræbelser, at alle oplever at høre til samt at føle sig trygge og accepterede.
De ansatte har ansvar for at skabe rammer for sunde fællesskaber for børnene – samt faglige, kollegiale fællesskaber.
Bevægelse
Vores ønsker om bred faglighed og udvikling indebærer et stort fokus på bevægelse og kropslig læring. Det kommer til udtryk ved forskelligartede former og tilgange til bevægelse, hvor børnene oplever glæde ved bevægelse, leg og idræt samt udfordres motorisk.
Vi ser bevægelse som fundamentalt for en sund udvikling og trivsel – gældende både fysisk, psykisk og social udvikling og trivsel.
Kom til Åbent Hus
Hør mere om vores værdier og det, vi står for, til Åbent Hus.
Dagen vil bl.a. byde på en rundvisning af vores elever, oplæg ved skolelederen samt mulighed for at stille spørgsmål.
Kom til Åbent Hus
Hør mere om vores værdier og det, vi står for, til Åbent Hus.
Dagen vil bl.a. byde på en rundvisning af vores elever, oplæg ved skolelederen samt mulighed for at stille spørgsmål.